Dansk Kennel Klub

Tikki - Longways Konfetti

Tikki er en sød og glad lille hund.  Hun elsker hvis nogen vil lege med hende, enten spille bold eller hvis nogen vil løbe efter hende så er der fuld fart på. Tikki nyder al form for aktivitet, både når vi går ture enten i skoven eller ved stranden, men også når vi træner. Vi har gået til hvalpemotivation, hvilket vi begge havde stor fornøjelse af. Senere har vi gået til familie/lydighed, hvor hun viste stort talent for bl.a. at følge spor. Sidst har vi gået til agility som hun meget hurtigt blev rigtig dygtig til. Hun er i det hele taget meget lærenem og elsker nye udfordringer. Tikki kommer fra linier der har været hjerteundersøgt i generationer og som det fremgår af hendes stamtavle er der flere der er blevet op til 12 - 14 år.  

Lavinia - Nasuada Lavinia

Lavinia er vist den nemmeste hvalp vi nogen sinde har haft, ikke fordi hun er anderledes end andre hvalpe, men fordi Tikki er den bedste legekammerat der findes, så hun har slet ikke tid til at lave ulykker. Lavinia har gået til hvalpemotivation sammen med Karina og hun er en utrolig lærenem lille hund. Da min datter flyttede hjemmefra flyttede Lavinia med. Det har de stor glæde af begge to. 

 

 Tea - Hedehusets Grazia Teodora

Tea er en meget selvbevidst lille dame. Hun er altid glad og utrolig legesyg. Det er ikke altid til at forstå at de andre hunde ikke har lyst til at lege, og så er hun helt vild med viftende cavalierhaler især Lavinia's.
Tea har været på sin første udstilling d. 1. nov. 08 i Fuglebjerg, det var Spidshundeklubben der havde arrangeret. Det gik rigtig godt, hun fik SL og dommeren skrev: correct proportions, lovely temperament, exellent expression, good bone, for this breed good mover. Tea har været på sin 2. udstilling d. 7.marts 2009 i Hårlev, denne gang i hvalpeklassen hvor hun igen fik SL. Tea har nu været på flere udstillinger, hun blev Klubvinder i 2009 og fik sit 3. cert her i 2011 og blev Dansk Champion.